Drapetomani

Denne uge bringer vi en digtsamling af Jasmine Gibson. Digtene behandler den levendegjorte koloniale arv, der ikke kun abonnerer på den racialiseredes hverdag, men også på historiske bånd. Bånd, der binder fremtid.

I digtene læser vi en fortælling af den krop som selv indrammer kolonihistoriens vold; den krop der er tvunget til at indramme denne vold hver dag. Vi læser hvordan den krop også kan være nødt til at indramme en autonomi mod volden. Hvis volden er intim, må autonomien findes i en afsigelse af det intime, for at tage det tilbage. Og netop der bliver digtene en bro, mellem nærvær og fravær; historie, nutid og fremtid. Et brud med fortidens cirkulære repetition.

Hvis historien er levende død, bliver man så selv nødt til at være død levende? Er det at blokere blodbånd, den sidste blokade vi har? Hvis barrikader bygges indeni kroppen, ligesom digtene antyder, findes der da en måde at leve gennem disse, uden at miste sig selv? I digtene læser vi ønsket om muligheden for at indtage mere end hvad kroppen indrammer; sådan at reproduktionen bliver til en trojansk hest imod den tvungne krop. Vi læser muligheden for en ny cyklus, reproduktionen af noget andet.

Drapetomani

Spansk er klodset på min tunge ligesom angolske slaver der slår deres værktøj itu
i Puerto Rico, Barbados og Nevis
Sorte kvinder har dræbt deres spædbørn blot for at redde deres sjæle, helbred
fra diabetes og betjente der kom for at skyde dem i søvne
Hvad drømmer niggers om når de vandrer igennem et levende mareridt?
Prisen er genstand for en eller anden forhandling i en mindre forstad til Michigan

Min bedste kvæstede hver evig eneste af Missouris fede pikke som gud ikke kunne holde skjult for mig

Hvis jeg dør, så lad byen brænde med mig
Jeg ønsker at min sorthed skal dække byernes nat og brænde som Satis
glødende hud
Lad fundamentet skælve og børnene spise af mit kød for at
genfødes som helte i Homers Odyssé
Hvis jeg nu dør for vore fjenders hånd, så brug mit lig som et
Gyldent Skind til at halshugge kyklopen klædt i blåt

Ved du hvordan kærlighed føles
At vibrere og voldsomt at skælve
At se Exorcisten ud på natten med dit livs anden kærlighed
Bare for at høre at han blev onkel til et nyt liv dagen efter
At føle sig våd midt om natten
Som en fugtig tampon første dag af menstruationen
Virkelig at være tilpas?

Jeg går i havet om natten og lader vandet slikke mine kønslæber der har trækulsmag
Hvorfor bliver der afsagt kendelser om natten
"Er de bange?"
Det burde de være
Whiskeyflasken håner mig med sin form som Aunt Jemima
Jeg gider ikke tilbage
Jeg ved ikke hvordan man bytter billetter på dette stop
Jeg mister mig selv i krisen
Jeg gider ikke tilbage på arbejde
Jeg gider ikke sove og tælle ugerne mellem hvor mange penge jeg skal gemme til huslejen.
Jeg vil ikke bukke og skrabe mellem hver lønudbetaling
Jeg vil ikke brokke mig i det skjulte når pansere møder op på min arbejdsplads
Jeg vil brænde
Jeg vil at alle skal vide hvordan alkohol har det når det er ild i det
Hvordan det er at lege med ilden
Jeg vil at vi brænder i dag og i morgen

Jeg gav dig broen

Mor jeg er bange
Mor jeg løber i mørket
På slaveskibenes træ og planker og bolte
Mor jeg frygter
Jeg frygter uniformerne i blåt og sort
Mor jeg løber med svedig håndflade i hånden og kammerat i hånden
En elsker i hånden
Det kan være det samme
Og sløret

Der findes ikke noget sådant som "produktionsplads" siger elskeren
i en hvisken i månelyset
"Jeg ville ønske jeg gjorde noget mere,"
hvisker jeg

Vi møder barndomsvenner
De er kedelige med gyldne hoveder farvet sort
Jane, du siger til mig at jeg ikke skal bolle ham den britiske fyr men
vil forstå og tilgive mig hvis jeg ombestemmer mig
Vores mødre vil bifalde os siger du
Sommeren vil udruge vores feberramte plasticagtige vinger siger du
Du siger
Du sagde
Du elskede mig
På en ottoman
Jeg tager imod og siger far vel, min elskede
Jeg siger farvel til kommunefarvede lokker og
goddag til trimmet høfeberblondt hår.
Jeg siger farvel til dine hænder som er store
ligesom bjergskråningen som to skrøbelige lyserøde blomster
vokser ud af. Jeg siger goddag
til ægteskabelige besøg og løfter om at brænde broerne til vores fremtid,
for at lyse os vej igennem
de lune mørke spøgelser af kapital der findes i vores familiers skeletmodning
og andre ulyksalige ting vi ikke kan have.

Jeg siger
Jeg sagde
Jeg elskede dig
Når jeg så hvordan dine læber kruser med det franske sprog.
Du er inde i mig, cabrito. Jeg er med barn.
Et barn af begrænsninger som staten ikke vil lade mig glemme.

Dit ansigt ligner en etiopisk kvinde, åh nidkære elsker.
Jeg kan ikke og vil ikke give efter
Der er andre dage hvor vi kan lære ingenting at sige

Spinozas stige

Tingenes tilstand
Og hvordan de fungerer under kontrol
Ville Foucault kalde vores "naturlige" tilbøjelighed til underkastelse,
"guvernementalitet",
mens dine borgerlige velmenende venner forfladiger den farce
vores forhold er til den biologiske anatomi af en svane.
Vi har ingen historie, og der er intet stofligt at gribe fat i.

Trauma jagtede mig i Bronx. Mens du bollede med tøjet på i Veracruz.
Nu er traumestadiet eller statstraumet vendt tilbage for
at fejre årsdagen for døende ægteskab,
børn der fødes og andre sager man taler om til grillfest.

Vi er andre, hemmelighedsfulde af natur.
Du holder mig i hånden og jeg troede
at du var åben når
det jeg så var en krybekælder. Gaslys. Er det sandt?
At Merkur har været retrograd i et år. Er det sandt?
At mine tilsølede lagner er vores eneste hjem. Er det sandt?
Hvad kærlighed kan gøre og den vold den forårsager.

Voldsstadiet. Eller statens vold.
Katte kan kun sove når du tror at svinene står ude foran
Vi har fået to timers søvn og du overgiver dig.
Overgiver dig til værelser med potteplanter og stjålne billeder af dig og
din kone i Quito
Du minder mig om at jeg tager fejl hvad angår race.
Jeg mindes om at der kun er plads nok til én fortabt kvinde.

Que Viva!
Jeg smelter! Og vågner til telefonopkald fra fængslet.
Jeg kan ikke høre dig
men staten spørger efter udløbsdatoen på mit debitkort.
Jeg fortalte dig ikke at min skede gjorde ondt da jeg mærkede dig indgyde og udgyde din frygt inden i mig.
Jeg blev ved at være våd. Jeg forvekslede lidenskab med angst.
Latexen tørrede og nu græder du over de sidste ti år af dit liv.

Es lo que hay

Nøgne grene sulter gennem natten
Strækker sig mod gud
Beder om tilgivelse for hvordan de ser ud
Misunder blade der kan hyle i vinden
Fordi deres ynde kun er foreløbig
Tager form
Støv der ikke bærer navn for alle vinde
Trisser i tavshed i et af Herrens sæder
Elskerne har travlt
Pludseligt for travlt til at holde fast og våd som et rørblad før de blæser i
en saxofon
Tonen er falsk
Denne sms har to betydninger.

De rejsende mødes og knepper
Det kniber med dates i en krise
Den rejsende farer vel
De vil gerne have det godt og have månelyset til at lede dem til deres
partners underliv
1. Du fik mig aldrig.
2. Ja, der er konsekvenser.
3. Det værste er allerede sket.

Venstreorienterede henvender sig til guddomme ved fornavn
Kræver intimitet som organisering har udhulet
Dunkelhed er ikke så billig som han plejede at være
Han får stadig mails fra min brandert om at seksuel spænding er noget pis
og at det var Spinoza der sagde det
Han kan oversætte tequila

Dåb

Det er Sort August
og endnu en sort krop er død
Jeg er udkørt
Det er en udkørt kærlighed der bydes til
Oven på knækkede kondomer
I skovene
Hvor Karlsvognen ses
Som den altid var var var var var var
1850
Der findes tidslinjer
Der findes dåb for disse ting
Der findes beroligende midler for disse ting
Man kan blive trættende af disse ting
Der findes kun udkørt knækkethed
Der findes kun udkørt kærlighed

Der findes kun disse ting
og kun disse dage hvor
Jeg bare vil have at nogen skal holde mig i hånden på stranden
Og drukne mig

Bundet

Morgenen bringer ingen tilgivelse
der er nyhedsfeeds der slår alarm hen imod den næste dose Citalopram
du har glemt
ensomme lejligheder, med grimme kvinder
våde trusser
og comedowns
brunlige, hvidlige bundere
"Er det meningen jeg skal tænke på indtil næste gang vi boller?"
Indtil næste gang husker vi at
alle vores barndomshjem er blevet vores grave
fulde af protestantisk skyld og lagner våde af sæd, tilskynder
til at forstå
Hvorfor ender alle organiseringer?
Dit ægteskab kunne ikke reddes af politik
det kan heller ikke redde os.

Mellemstation

Du tror at jeg har glemt dig som pis på en druktur
Og jeg glemte faktisk
Nu føler jeg mig
I kontakt med mit indre selv
'Bliven dyr'
Bryder forseglingen
Men jeg har mistet overblikket over de jævne piger du stadig r venner med
Jeg kaster op udenfor og tilpasser mine bevægelser så de passer med dine hofter,
I sengen
Er vi alene
Du tog alene afsted
Vi tog alene afsted på FDR.
På en brooklyn-bro
Alene
Kuet
Hånd i hånd
Du tog alene afsted

Disse digte er i live og bliver aldrig færdige
Alting er ugjort og usikkert
Der kan kun være ét fjols

Saturns genkomst

I philly findes der sorte piger at dø for
Undre sig hvor de kom fra
og hvilken kyst de krydser på
Og lærere der har fortalt dem
at de lo for højt
at holde sig inden for de cellofanrammer:
hvid høflighed
og renhed
stærk renhed

Hjorte løber ud på vejen og
du må spørge dig selv hvilke veje de har krydset
Hvad det er for noget grus
dåen må have siddende i sine hove

"Hun er ekstremt farlig."
Dette er tekstmanifester skrevet om natten
Dette er opsummeringer af et år
under brændende gaslys.
Jeg skammer mig ikke og
jeg er ikke bange for at brænde i dagslys
Dette er levende begravelser.
Dette er vores ruiner
Du kan kalde på dine kamphunde og sige
"Jeg har også været manipulerende."
Og måske siger de
"Det får du ikke lov at slippe afsted med!"
Mi vas pokhoronim, skat

Jeg bløder med det samme
efter vi talte i telefon,
og det gik op for mig at Cronos altid var med os
i os
i dig.

Jeg er bevidst om det ægteskab som binder
og aldersforskellen som kvinden brummer på det Shabba Ranks-nummer
Du har min alder gange to og gange to dit afkom
Alderens stumpe kanter
møder pigerne i gennemsigtige kjoler
Rygradskurver mødes i byen i Brooklyn og snakker
hen over højvandstider der snart overtager jorden
Jeg har nu flere emails knyttet til mit forbrug end til arbejde
Hvad er produktivt når reproduktion finder sted i en lynnuddelkop:
Urinvejsinfektioner og udebleven ægløsning

Jeg er forelsket i dig Andy
og de stænk af pis som fascister efterlader på partisanernes grave i Jugoslavien
Og hvordan du kan tale gennem den gamle heks,
Hekate,
om i al fortid, nutid og fremtid at blive bedre til at fejle

Selv hvis vi skal dø

Henrietta Lacks

Hinden er helt væk

Fuld af mavesår og slavebånd

Tænk på det som en arv

Den slags der løber i blodet

Og luft der aldrig når dit hjerte
Og udgår af ligets hænder

Der nu er blevet del af dine
Egne ekstremiteter.
Jeg har aldrig sagt at jeg ikke pillede navle, jeg sagde
Bare jeg glemte hvordan fyrretræ duftede
Pinus

Hjernen svømmer
I en sø på Pluto
Kroppen lukker ned og du har ikke lov at gå fra dette gilde
Hjertet klaprer

Mens du spørger dig selv hvordan du nu skal skændes med dine kolleger om
hvem der kan tage sin frokostpause
Først og ¿como tienes pelo malo?

Sukker får mit blod til at klumpe
Og længes efter et barn
Poesi er meget ligesom skizofreni
For mine fikseringer på frygten for at få fjernet livmoderen for at udbedre en indre
tilgivelse
Og de skyldbetyngede stemmer der holder sig til linjerne
Lærer jeg at være sårbar

Tumor

Der findes en mand der vrisser af millenials
Det ord synes knapt nok i flertal
Foruden i Ferguson hvor op af den blodstænkte jord
vokser et efterår der skal brænde alle andre efterår i stykker

Han fortalte mig at "hvis du tager Jean-Luc Nancy på ordet til
at beskrive hvordan jeg går ned på dig, så fint nok."
Der findes folk der spørger dig hvordan du har det
bare for at dele hvordan de har det med selvhjulpent selvmord
med dig hellere end at høre at vide at
nutiden døde på et dørtrin i Wyoming i 1865
og hvordan den sorte plet på skærmen ikke er ondartet,
ifølge bioanalytikeren,
men at "den skal holdes øje med".

Aftensmad

Sloges om madrester for at blive mæt
Jeg blev aldrig vant til at have maven fuld.
Mine egne begær ødelagde hinden på min mavesæk.
Lidenskab ætser og jeg er træt af at stalke dig på Facebook.
Mad var altid sanseligt med ham
Men han kiggede aldrig ind i øjnene
For at holde min sjæl ligesom et barn ved et uheld dræber en fisk på et gulvtæppe.
For bange til at gro rødder på frodige bredder
Der løber langs Schuylkillfloden hvor jeg engang elskede
En vådhed som ingen anden
Skælver og vrider sig
Venter på at myggene leverer gaver
Af frygt for at beskadigede varer kunne slukke min tørst.
Henimod
Altid undvigende
Mod en fortid der grænsede op til ækvator, at mine sirupfarvede
lår aldrig kunne løbe hurtigt nok til at nå ham.
Det vidste jeg
Og jeg overskred min besøgstid og hviskede sandheder og selvbedrag
Lande har ikke deres navne længere
Så jeg aldrig skal finde dig
Følelse kommer og går, det bliver ved at frustrere
Et værelse af træ og sten, ulven på din væg bliver tørstig.

Med tidevandet

Den Sorte Død har mere betydning end pesten nu
Yemanja følger med slaverne i havet
for at bære deres sjæl og eskortere andre
ind i mørket; plantager og ammekoner og
"Hvilken slags brun er dét?"
Santa Muerte tager synd ind i æblet og efterlader
koparrede indio-sjæle i conquistadorenes massegrave
Og Chicagos ghettoers pjalteproletarisering sådan
"Hvad er det for en rød"
Det er djævlen

Yemanka bærer endnu en sort sjæl
ned i havet efter at have set dem dø på computerskærmen
i gyder, på vejen, rutinestop
det stopper aldrig

LeRoi skriger "det må være djævlen, "det må være djævlen, "det må være djævlen, "det må være
djævlen, "det må være djævlen, "det må være djævlen..."

XILBABA
Zzz-iill-bah-bah...

...er hvid
Y Baba Yaga
gi din sorte mor hvad du skylder hende
don't act like you forgot
død har mere betydning med et ekstra lag sorthed
nu

I hvirvelvinden vender vi tilbage

Der findes sletter og så findes der dale.
Hvor høfeber gør børn svagelige.
Det minder mig om hvordan jeg ikke kan forestille mig din mor føde
tre sønner
En pige er farlig når hun er forelsket.
Frysere i Minnesota holder kødet fra at rådne så yndigt.
Vores kærlighed er en kirke stukket i brand.
Gylden og tør. Slikker på en herres håndflade. Vi må ikke være lunkne.
Du holdt op med at drikke efter nogle blackouts i træk på Flatbush Avenue men
ikke bag efter eller ind imellem dine cyberknald med din elsker i Georgia,
distriktet, delstaten og landet.
Baudrillard tror ikke længere på det virkelige,
og hele vores tilværelse er onani.
Vi visner ved hinandens side, spørger hvordan det føles,
hvordan det virkelig føles at stykke sit liv sammen igen efter skilsmissen.
Pseudo-skilsmisser og persefones objektbegær,
ved siden af de falske potteplanter i din fængselscelle i deto'en og
en gammel faxmaskine til at lave den samme grå kopi af dine ængstelser
om og om
og om og om og
om og om og
68 var antallet af huller du kunne fylde ud og sive ind i mig
som et symbol på min mors manglende sympati for min onkel i fængslet
og at der ikke var noget håb om at han skulle blive del af Angola Three,
fire, fem, seks, syv eller otte.
Jeg er gold, så du behøver ikke bekymre dig om gyldenhovedede bastarder med fraværende hvide fædre.
En pige er farlig når hun er forelsket.

Jeg lover at holde om dig når du græder og kramper.
Kærlighed er farligt når en pige er forelsket.
Min mand afmærker sit territorium på mit skød.
Kærlighed er farligt når en pige er forelsket.
"Jeg vil ikke være endnu et dyr på din gård".
Kærlighed er farligt når en pige er forelsket.
Du forestillede dig på subway'en at vi havde en søn og at du bandt hans slips før skole.
Kærlighed er farligt når en pige er forelsket.
Jeg drikker igen for at få lungebetændelse.
Kærlighed er farligt når en pige er forelsket.
Dine grønne øjne matcher dit kommunefarvede hår.
Kærlighed er farligt når en pige er forelsket.
Jeg bliver aldrig din ild.
Kærlighed er farligt når en pige er forelsket.
Vi får opkald fra din ven der truer med at slå sig selv ihjel.
Han havde det fint for en time siden da vi så en trist russisk film.
Kærlighed er farligt når en pige er forelsket.
Du siger min tilstedeværelse vil trigge din kone fordi vores kærlighed er virkelig nu.
Kærlighed er farligt når en pige er forelsket.

Leviatan

Der er fremgang på pandekageboksen der håner min negerfigur
Den smiler
Den ligner min bedstemor
Den ligner mit ansigt når jeg sover
Det er det ansigt din mor og din mors mor
skærer når de hader deres egne
Og ikke kan slippe fra at blive nogens stuepige
selv når de har taget en bachelor ved en "vel-
menende" leviatan der spiser drengene fra blokken.

Måske er det sandt hvad de siger at jeg har fundet gud
For jeg kan ikke finde det i mig selv
Og dog tilgiver min mors badeværelsesspejle mig for mit udseende
Alt mit brune er jævnt og ørheden fornyet
Jeg spurgte dig om du elskede mig selv når jeg er knækket
Svaret var det samme som det var i spåkuglen
"Klart. Det håber jeg da."

De fortæller mig at krisen ikke er så slem men at jeg burde omlægge mine
studielån
Jeg kan ikke forudsige vejret
Så jeg sparer op til en anden dag

I en febervildelse holder du min hånd
Du siger at du har arvet fra din mor
Jeg er med dig i Bronx når vi kævler om taksonomi
og om der findes agens i det her forhold
Jeg er med dig i Ferguson
hvor sorthed brænder slavebånd og dine fingre ikke kan vaske tjæren af
Jeg er med dig på Mott Street i Chinatown, og
græder i regnvejr over tanken om at du og din kone skal have make-up-sex
Fordi vi ved alle hvordan anholdelser får begge vores partnere til at møde op,
ægtemænd, elskere, ingen-ting og kærester
Jeg er med dig hvor asfalten dræber dyrelivet i Haslett
Jeg er med dig på asfalten hvor din skulder og
din albue næsten blev revet af led af politiet
Jeg er med dig på prospects parks plæner hvor jeg knepper en skuespillersøn
og du knepper en jævn pige med et rundt ansigt og bleg hud
Jeg er med dig Missouri,
dine kirker kan ikke rumme vores kærlighed deres kærlighed og kærlighedens nederlag
i at blive hvad Lacan siger: kærlighedens spejl.
John, jeg er med dig.

Månen tager til og jeg er holdt op med at tage mine p-piller.
Apokalypsen har allerede fundet sted

Drapetomania udkom som chapbook i 2015 på Commune editions og er stadig tilgængelig på deres hjemmeside.