En kvinde taler med døden

ET

Vidnesbyrd fra retssager der aldrig blev hørt

Min elskers tænder er hvide gæs der flyver over mig

Min elskers muskler er rebstiger under mine hænder

Vi kørte langsomt hjemad

min elsker og jeg, hen over den lange Bay Bridge

ved midnatstid engang i februar; halvvejs ovre

så jeg et sært optrin i banen længst mod venstre

en lille ung mand stod ved gelænderet

og ude i kørebanen selv, parkeret på langs

som om det skulle kunne stoppe noget, en stor ung

mand på en motorcykel der var gået i stå, fuldstændig

afslappet som om han var stoppet ved en grillbar

han havde levi’s og en uldfrakke på, og stod

med hovedet kastet tilbage i et brøl, man

kunne næsten høre latteren, så

ægte var den

”Prøv at se det fjols”, sagde jeg, ”midt

på broen på den måde”, en meget

kvindagtig bemærkning

Så hørte vi hvad den støj betød,

metal mod beton med 80 kilometer

i timen og banen længst mod venstre

blev fyldt op af en bil med en motorcykel

krøllet fast på køleren, som om

det hele ville eksplodere, friktionen

lysorange gnister skød mange meter op

i luften, og larmen får det stadig

til at vende sig i mig

Da bilen stoppede, stoppede vi parallelt

og Wendy gik mod nødtelefonen, mens jeg

krøb over de 6 baner som en mus

i en bowlinghal. ”Er du kommet noget til?” sagde jeg,

den midaldrende chaufførs sorte ansigt var helt gråt

”jeg ku’ ikke stoppe, jeg ku’ ikke stoppe, hvad skete der?”

Så huskede jeg. ”Der var nogen,” sagde jeg, ”på

den motorcykel.” Jeg løb tilbage,

hundred meter? to hundred meter? på broen

er der måske en halv meters plads at gå på, hvem

har udtænkt noget så hovent. i den mørke

og rå vind var det som om jeg ville

blive skubbet ud over gelænderet, ville falde

skrigende ned på bugtens hårde flade, men det

gjorde jeg ikke. jeg fandt den høje unge mand

der troede han ejede hele broen, nu lå han

på maven og holdt om sit hoved med en brækket arm.

Han havde briller på, men et sted må han have mistet

det meste af sine levi’s, hvor var de?

og sine sko. to korte snit på hans baller,

og det var det eneste mærke ud over hans tynde hvide

sædledere som var trukket helt ud bagved; intet

barn tilbage i ham; og han så ud som om han sov.

Jeg gav hans håndled nogle hårde ryk og lagde

det så ned; der var to langhårede kvinder

der holdt trafikken tilbage lige bagved mig

med deres bare næver, maskinerne faldt ned

som gale tyre, jeg var bange, meget mere

end normalt, jeg følte mig hurtigt kvast

som de regnorme der kravler rundt på et travlt

fortov efter regnen; jeg ville gerne

væk. Og mødte chaufføren på vej tilbage.

”Fyren er død.” Jeg tog ham i hånden,

vinden var ved at blæse os af broen.

”Min gud,” sagde han, ”har jeg ikke haft

nok problemer i mit liv?” Han løftede hovedet

og et øjeblik var han rasende og skreg,

oppe fra broen – ”jeg var jo bare

på vej hjem!” Hans hoved faldt. ”Min gud

og nu har jeg slået nogen ihjel.”

Jeg så ned ad min egen uldfrakke og mine levi’s

og så over på den døde mands ven som

hulkede og flæbede hvad man havde kaldt

hysteri i en kvinde. ”Det kan ikke lade sig gøre”

græd han, men det kunne det godt, det var

faktisk, fuldført og sanseløst, snorkende

i sin uldfrakke og uden sine levi’s på.

Han grinte da han døde: det må man sige.

Der er en kvinde der venter på mig,

i sin bil og midt på broen,

jeg er forskrækket, sagde jeg.

Jeg er bange, sagde han, bliv hos mig,

du må ikke gå, bliv hos mig, vær

mit vidne – ”Nej,” sagde jeg, ”jeg skal nok

være dit vidne – senere”, og skrev hans navn

og nummer ned, ”men jeg kan ikke blive hos dig,

jeg er alt for bange for broen, og desuden

er der en kvinde der venter

og jeg har ikke kørekort –

og ingen baglygter –”

Og så gik jeg –

som jeg er gået fra så mange af mine elskere.

Vi kørte hjem

skælvende, Wendys ansigt mere gråt

end nogen hvid persons jeg nogensinde har set

måske han bankede sin kone, måske han engang

kørte taxa og voldtog en af mine

elskere – hvordan kan man vide det?

vi bliver hinandens død, det må man sige.

hvem vil mit vidne være?

døden spilder vores tid med fuldskab

og depression

døden der holder os væk fra vores

elskere.

der var en kvinde der ventede på ham,

det fandt jeg ud af da jeg ringede til det nummer

nogle dage efter

”Hvor er han,” sagde hun, ”han er forsvundet.”

”Han klarer den nok,” sagde jeg, ”vi kunne lige så

nemt have ramt den fyr, det var ikke

nogens skyld, det forstår de sikkert godt,”

den slags dumme ting siger kvinder tit,

de lærer os at være søde og tillidsvækkende,

og sige uvidende ting, fordi vi ikke opfandt

forbrydelsen, straffen, broerne

Samme uge så jeg mig i spejlet

og der var ingen til at bære vidne;

hvor klart, en arbejdsløs queer kvinde

er slet ikke noget vidne,

der var slet ingen til stede på grund

af de to spørgsmål: hvad laver

hun, og hvem er hun gift med?

Jeg er den kvinde der stoppede på broen

og det her er den mand der var der

vores elskeres tænder er hvide gæs der flyver

over os, men selv bliver vi

hurtigt kvast

hold kvinderne små og svage

og væk fra gaden og væk fra

broerne, det er sådan man gør, broder

en dag vil jeg gå fra dig dér

ligesom jeg er gået fra dig før,

arbejder for døden

vi fandt senere ud af

hvad vi havde efterladt ham til.

Seks store politimænd tog opkaldet,

alle hvide, og intet barn i dem.

de skubbede chaufføren op ad hans bil

og bankede ham halvt ihjel.

Hvorfor slog du den stakkels dreng ihjel?

din mutherfucking n****r.

det må man sige.

Døden anvender kun vold

når der er nogen form for modstand

resten af tiden er en langsom

nedslidning nok

De tog ham med på 4 forskellige hospitaler

til de fik en fuldskabstest der passede med deres

sag, og holdt ham fem dage i arresten

uden at få lov at ringe

hvor mange elskere er vi gået fra.

der er lige så mange modsigelser i spillet

som der er spillere

en kvinde taler med døden,

men det er nemt at tale, og livet tager det lang tid

at rette

op på. Han fik en flødet advokat

der fik ham med på et forlig, 15 til 20

i stedet for livstid

Sagde jeg livstid?

Den hovne unge mand som troede han

ejede hele broen, og faldt i søvn på den

han grinte da han døde: det må man sige.

chaufføren sidder nu tiden af

et sted væk fra gaden,

har han de mest fraværende

øjne, vil han grine når han dør?

TO

De behøver ikke lynche kvinderne længere

døden venter på mit dørtrin

renser sin revolver

døden lammer mine fødder og sender mig ud

at vente på bussen alene

kommer så kørende forbi i taxa.

den kvinde i vores kvarter der har 6 små børn

har de mest fraværende øjne

døden venter i hendes soveværelse, lader

sin revolver

de behøver ikke lynche kvinderne

særligt ofte længere, selv om

de plejede – herren og hans mænd

drog gennem landsbyerne om natten og slog

og dræbte hver en kvinde de fandt

udenfor.

Hekseforfølgelserne i Europa fjernede

et uafhængigt folk; to forskellige landsbyer

– da forfølgelserne var forbi for det år –

havde efterladt i hver –

én levende kvinde:

én

Hvad havde de kvinder gang i? havde de

kørt nogen over? stoppet på den forkerte bro?

havde de tænder som

nogen slags gæs, eller børn

i dem?

TRE

Den her kvinde er lesbisk så pas på

På militærhospitalet hvor jeg arbejdede

som sygehjælper, var væggene på gangene

pakket med hylende kvinder

der ventede på at føde

eller få nogle dele af dem fjernet.

Et af de store privatrum husede

generalens kone som skulle have

en vorte af næsen.

vi blev instrueret i at være særligt meget om hende

ikke på grund af hendes vorte eller hendes næse

men på grund af hendes mand, generalen.

lige så mange kvinder dør som mænd, det må man sige.

På arbejdet var der én venlig patient, allerede

optaget, en ung kvinde brændt itu af røntgen,

hun havde lange hvide rør i stedet for åbninger;

rektum, blære, skede – jeg redte hendes hår, det

var mit job, men hun tog sig af mig som om

ingens berøring kunne få hende til at gå til.

ho ho død, ho død

har du set glimtet i den døde kvindes øje?

når du er sygehjælper

er der nogen der pludselig får øje på dig

og råber op om patientens seng

og river lagnerne i stykker så du

må gøre det om igen og igen

mens patienten, hun må vente

krummet sammen i smerte

på at du reder sengen igen

og der er ingen der nogensinde ser på dig,

kun på det du ikke gør.

Her, general, hold lige soldatens sengebækken

et øjeblik, hold det et års tid –

så forfremmer vi dig til at rede sengen for ham.

vi tror at du ikke ville lave sådan noget svineri

hvis du skulle gøre rent efter dem.

det er en fantasi

den her kvinde er lesbisk så pas på

Da jeg blev arresteret og var ved at blive smidt ud

af militæret, gik befalingen ud: ingen må

tale med den her kvinde, og i de tre

lange måneder var der næsten ingen der gjorde: dagligstuen, da

jeg kom ind i den, blev tavs til jeg var gået; de

var bange, de vidste at vinden ville blæse

dem ud over gelænderet, panserne ville komme,

vandet ville løbe ned i lungerne på dem.

Alt jeg rørte ved

gik til. De var mine elskere, de

kvinder, men der var ingen der havde lært os at svømme.

Jeg druknede, jeg tog 3 eller 4 andre med

da jeg underskrev min bekendelse af hvad vi

havde gjort sammen.

Der er aldrig nogen der vil tale med mig igen.

Jeg læste det her et sted; jeg var der ikke:

I Anden Verdenskrig opfandt den amerikanske hær nogle

flydende amfibiske tanks, og tog dem med over

til Europas kyst for at læsse dem af,

landgangsskibene var trukket ind som en flåde,

og alle så på. Hver tank havde et mandskab

på 6 og der var 25 tanks.

Den første kørte ned af landgangsplanken

og sank, den anden, den tredje, den

fjerde, den femte, den sjette kørte ned

og sank. Det var ikke meningen at de

skulle synke, ingeniørerne havde

lavet en fejl. Mandskaberne så sig vildt

omkring for en befaling om at stoppe,

men den kom aldrig, og for øjnene af

tusindvis af mænd, gjorde hver mand af de 6

honnør for sine officerer, og lukkede hver

sin luge og kørte ud i

havet og druknede, indtil alle 25 tanks

var væk. havde de fraværende

øjne, grinte de da de døde eller hvad? hvad

talte de om, de mænd,

mens vandet randt ind?

var generalen deres elsker?

FIRE

Et fingeret forhør

Har du nogensinde holdt i hånd med en kvinde?

Ja, mange gange – kvinder der var ved at føde, kvinder

der skulle have brysterne fjernet, livmødrene fjernet,

aborter, kvinder i epileptiske anfald, med

astma, cancer, kvinder der fik marv fra brystbenet

suget ud af dem af nervøse eller uberørte praktikanter,

kvinder med en hjertesygdom, der kastede op,

med overdoser, depressive, fulde, så ensomme at

de kunne dø ud af det: kvinder der var blevet kørt over,

banket. forladte. udsultede. kvinder der var blevet bidt

af rotter; og kvinder der var glade, der

fejrede noget, der dansede med mig i store

rundkredse eller alene, kvinder der klatrede op og ned

ad bjerge eller ad væggene eller ad trucks eller tage

og havde brug for en hestesko, eller jeg havde; kvinder

der bare ville holde mig i hånden fordi de kunne lide mig

nogle kvinder der ville holde mig i hånden fordi

de kunne lide mig mere end nogen anden.

Der var tale om mange kvinder?

Ja. mange.

Hvad med at kysse? Har du kysset nogen kvinder?

Jeg har kysset mange kvinder.

Hvornår kyssede du først en kvinde for alvor med følelse?

Den allerførste kvinde jeg kyssede var Josie som jeg havde

elsket på en vis afstand i månedsvis. Josie var ikke

bare smuk, hun var også stærk og pæn.

Josie havde sort hår og hvide tænder og stærke

brune muskler. Så droppede hun ud af skolen

uden forklaring. Da hun kom tilbage kom hun tilbage

bare for en enkelt dag, for at gøre semesteret færdigt, og der var

et barn i hende. Hun var bare skam, smerte og trods.

Hendes øjne var mørke som vandet under en bro og

der var ingen der talte til hende, de grinte og kastede

ting efter hende. Om eftermiddagen gik jeg op foran

i klasseværelset og kiggede dybt ind i Josies øjne

og jeg løftede hendes hage med min hånd fordi jeg

elskede hende, fordi intet på linje med hendes problemer

nogensinde ville ske for mig, fordi jeg hadede det at hun

var gravid og ulykkelig og forkastet. Vi var

tretten.

Du kyssede hende ikke?

Hvordan føles det at være tretten og skulle have en baby?

Du kyssede hende ikke rigtigt?

Faktisk ikke.

Du har kysset andre kvinder?

Ja, mange, nogle af de bedste kvinder jeg kender, har jeg

kysset. kvinder som var ensomme, kvinder jeg ikke kendte

og ikke havde lyst til at kende, men kyssede fordi det var

en måde at sige ja vi er stadig i live og er til at elske,

selv om vi er hver for sig, kvinder som genkendte en ensom-

hed i mig, kvinder der var sårede, jeg bekender at jeg har

kysset en 55-årig kvinde oven på hovedet i snevejr i boston

som var såret dybere end jeg nogensinde er blevet såret,

og jeg ville have hende som kun meget få mennesker

har villet have mig – jeg ville have at hun og jeg skulle eje

og kontrollere og drive den by vi boede i, arbejde i de

hospitaler som jeg vidste ville behandle hende dårligt, sidde

bag rattet i det transportsystem som havde forrådt hende,

patruljere gaderne og kontrollere de mænd som ville myrde

eller skamfere eller genere os, ikke ved et uheld med

maskiner, men med vilje fordi vi ikke kan få lov

at være på gaden alene

Har du nogensinde begået uanstændige gerninger med kvinder?

Ja, mange gange. Jeg er skyldig i at have ladt selvmordstruede

kvinder dø foran mig eller i ørerne på mig eller for mine hænder

fordi jeg troede at jeg intet kunne gøre, jeg er skyldig i at gå fra

en prostitueret der holdt en kniv for struben på min ven fordi

vi ikke ville gå i seng med hende, vi syntes

hun var gammel og fed og grim; jeg er skyldig i

ikke at elske hende som havde brug for mig; jeg fortryder alle

de kvinder jeg ikke gik i seng med eller trøstede som

trak sig væk fra mig fordi der manglede

noget jeg ikke havde modet til at kæmpe for, for os,

vores liv, vores planet, vores by, vores kød og kartofler,

vores kærlighed. Det her er uanstændige gerninger i mangel

på mod, i mangel på en særlig ild bag øjnene, hvilket er

symbolet, knytnæven hævet, den deling af velstand, den

modstand der siger til døden at han må sulte i mangel på

fedtet på os, vores mere-til. Ja jeg har begået uanstændige

gerninger med kvinder og de fleste af dem var

i forsømmelse. Jeg fortryder dem bittert.

FEM

Velsign denne dag, åh kat vores hus

”Jeg havde lov til at tage

3 steder hen, da jeg var lille” sagde hun –

”3 steder, ikke mere,

der gik en lige linje fra mit hus

til skolen, en lige linje fra mit hus

til kirken, en lige linje fra mit hus

til købmanden.”

hendes forældre troede at der kunne ske hende noget.

men det gjorde der aldrig.

Min elskers tænder er hvide gæs der flyver over mig

min elskers muskler er rebstiger under mine hænder

vi er livets flod og landets grøde

død, siger du at jeg ikke må røre ved denne kvinde?

hvis vi bruger hinanden op

på hinanden

er det en smule mindre til dig

en smule mindre til dig, ho

død, ho ho død.

Velsign denne dag åh kat vores hus

hjælp mig ikke at være sådan en mus

døden siger til kvinden at hun skal blive hjemme

og slår så ruden ind.

Jeg læste det her et sted, jeg var der ikke:

Dengang der var feudalisme i Europa, hvis en kvinde

begik utroskab ville hendes mand nogle gange binde

hende, fange en mus og sætte den under

et krus på hendes bare mave indtil

den gnavede sig vej ud, er du nu

bange for mus?

SEKS

Når jeg klæder mig som jeg gør, kaldte en ung mand

mig engang navne på spansk

en kvinde der taler med døden

er en beskidt forræder

inde på en grillbar og

når jeg klæder mig som jeg gør, kaldte en ung mand mig

engang navne på spansk

så kaldte han mig homo og slog mig ud.

først troede jeg loftet var faldet ned

men der stod grillmanden og smurte en sandwich

med skinke, og der lå jeg hen over hans

disk.

For Guds skyld sagde jeg da

jeg kunne tale, den her fyr banker mig jo

kan du ikke ringe til politiet eller noget,

kan du ikke stoppe ham? han så op fra

sit arbejde med sandwichen som var min

sandwich, jeg havde bestilt den. Han kunne godt

lide hvordan jeg så ud. ”Der er en mønttelefon

på den anden side af gaden” sagde han.

Jeg kunne ikke holde ud at høre på det spanske

sprog i ugevis bagefter, uden at mærke den

mest morderiske impuls, den simple

forbindelse mellem én ting og en anden,

så forbandet simpel.

Dagen efter tog jeg på politistationen

for at blive en forarget borger.

Seks store politimænd stod i indgangen,

alle hvide og klædt som de er

de var godt tilfredse med min historie, tilfredse

med det der var blevet banket ud af mig, så

jeg gik fra dem mens de grinte, tog hjem i en fart

og låste min dør.

I flere nætter bagefter forestillede jeg mig optrinnet

om igen, denne gang tog jeg en stol

og smadrede den ind i hovedet på ham svinet,

så han døde. Jeg kaldte ham en spic og

slog ham ihjel. mit ansigt helede. det gjorde hans ikke.

intet barn i mig.

Når jeg nu husker på det tænker jeg:

måske han var Josies baby

Gamle synder kaster lange skygger.

Hver og en af dem.

SYV

Død og skamfering

En juleaften mine elskere og jeg

da vi tog fra baren og kørte langsomt hjemad

lå der en kvinde i sneen ved

siden af vejen. Hun var klædt

i en badekåbe og ingen sko, hvor var

hendes sko? hun havde farvet sneen

pink under fødderne. hun var en asiatisk

kvinde, talte ikke meget engelsk, men

hun sagde at en taxachauffør havde banket

og voldtaget hende og smidt hende ud af sin

pleje.

hvad i alverden lavede hun der

på en gade hun havde været med til at betale for

men ikke ejede?

kan hun ikke finde ud af at blive hjemme?

Jeg er pervers, derfor har jeg lært

at holde hænderne for mig selv når jeg er ude

men jeg var så fuld den aften at

jeg faktisk gjorde noget kærligt

jeg tog hende i mine arme, denne kvinde,

indtil hun kunne trække vejret ordentligt og

mine venner er også perverse

de rørte også ved hende

vi rørte alle sammen ved hende.

”Du skal nok klare den”

løj vi. Hun begyndte at græde

”Jeg er 55 år gammel” sagde hun

og det sagde alt.

Seks store politimænd tog opkaldet

intet barn i dem.

Det var som om de var bange for at røre ved hende,

de tog fat i hende som et lig og slæbte hende

på deres metalbåre ind i vognen,

klankende og klodset.

Hun var mere forskrækket end før.

de var kolde og kedede sig.

’gå ikke fra mig’ sagde hun

’hun klarer den nok’ sagde de.

vi gik derfra, ligesom vi er gået fra alle vores elskere

ligesom alle elskere går fra alle elskere

alt for tidligt til at der kan blive elsket på ægte

OTTE

Et fingeret forhør

Hvorfor steg du ind i hans taxa, når du var klædt som du var?

Jeg ville et andet sted hen.

Var du klar over hvad taxachaufføren kunne finde på at gøre

hvis du steg ind i hans taxa?

Jeg ville bare et andet sted hen.

Hvor mange gange steg

du ind i hans taxa?

Det kan jeg ikke huske.

Hvis du ikke kan huske det, hvordan ved du så

at det skete med dig?

NI

Hej du død

ho og ho stakkels død

vores elskeres tænder er hvide gæs der flyver over os

vores elskeres muskler er rebstiger under vores hænder

selv om ingen kvinder endnu stiger ned til havet på

skibe

undtagen i deres drømme

kun de hovne opfinder en hurtig og meningsladet afslutning

for dem selv, af egen fri vilje.

alle andre ved hvor langsomt det sker

hvordan kvindens tilværelse får årene til at rinde

hvordan barnet skyder op omkring de ti og bliver arresteret og

gammel

hvordan manden bærer et morderisk hylster indeni

og giver det videre.

Vi er landets grøde og

vi har alle en liste over vores tab

mine elskere overlader jeg

resten af mit liv

jeg vil ikke gemme noget af mig til dig, ho død,

bortset fra noget gødning

for det næste kuld af os

som ikke holder i hånd med dig

som ikke omfavner dig

som prøver ikke at arbejde for dig

eller ofre sig selv eller stole på

eller tro på dig, ho du uvidende

død, hvordan ved du

at vi skete for dig?

hvor end vores kød hænger på vores egne knogler

til vores egen brug

er din gryde så tom

død, ho død,

fattig skal du være