Fiktion

Mikas Langs digtsamling Og spøgelser (Melanin II) udkom i går på OVO press, vi har fået lov at bringe et udbrud fra det som er en tekst fuld af brud, kommaer, linjeskift, sidebrydninger, vi tæller maks seks ord per linje på de hvide sider, okay, på de ikke-hvide andre sider står der mere, hvidt på sort, isprængt også med det røde, de rødhvide, de brune og det blå. Men blodet, det er sort, og det er grødet ligesom mindet, ligesom barnets mad, det løber af hænde, blikket slås ned, regnen falder som om den er blevet tabt, den falder ligesom loftet falder. Der er sommerhede og rigtig kulde, og sammen trækker det op til storm. Haglen står ned, den er kold, der er vold, det er følelsernes, de er som varme søer, erindringer der flyder sammen til et hav af historie, det opløses, havet, det bliver til skyer der driver over den der skriver, det trækker også i os, trækker noget ud af os, bogen er en aftrækker, en haglbyge, den kommer og gør det kort og godt, ikke udtrukket men et udtræk, en fond ville det hedde hvis ikke det var grundløst, en afgrund der stirrer så vågent tilbage på det der ikke engang er fortid.

Herunder ét af digtene; vi må anbefale at man læser det endog meget højt.

FIKTION

- OG SÅ SORT ER DU JO SLET IKKE

I AM A MAN
jeg er en mand
jeg er ikke nødvendigvis nogen stor
og stærk mand
men jeg er en mand
jeg er ikke nogen stor og stærk, sort mand
men jeg er sort/
krop, ren krop, potens, rå potens
jeg er også hvid/
oplyst, oplyst, oplyst
sort/hvid
jeg er sort/hvid
sort –
rød
jeg er også rød
ikke rød og hvid
udansker-dansker dans
jeg er ikke så dansk
som de danskere der ikke skal svare på
hvor de kommer fra
hvad kommer efter efterkommer ...
ikke så dansk som de danskere
der ikke skal svare på
hvor de rigtigt kommer fra
min lektor min lektør min leder min lede
rødhvide roligans
og så hvidere
klap klap
klaphat
klappølse
knækpølse
en ristet med det hele
en eskimo i kajak
en død indianer i kano
med lort i nakken
skyllet ned med negermælk
skyllet ned med en kongobajer
hygge hygge
hamburgerryg
svinekam
det er skam tanken der tæller
frikadeller
sprøde svær på flæskesteg
det er mig
svinehud
svinehund
så længe det er svin
jeg er ikke sart
jeg er slet ikke sart
rosa hud på et krøllet lagen
jeg er hverken iskiosken
parasollen foran iskiosken
eller de hvide plastikstole foran iskiosken
for jeg har ikke det gode danske humør
jeg nyder ikke den blonde danske sang
jeg forstår ikke den drilske danske ironi
hvordan er det ironisk at tage et hvidt lagen over hovedet til
        fastelavn
og insistere på at det er min skyld
hvis det vækker ubehag
der må være noget jeg har misforstået
jeg er så krænkelsesparat
så krænkelsesværdig
jeg kan bare barbere mig
jeg kan bare smile lidt til verden
og barbere det grimme overskæg af
så sker der ikke noget
er det ikke rigtigt Runa
jeg ved ikke hvad der er rigtigt
men jeg ved hvad der er forkert
din racist