Libidinal besætning for børn

Felix på tretten kunne ikke lide at gå i skole. I betragtning af hans gode intellektuelle evner var hans åbenbare mangel på enhver interesse overraskende. Ved analysen fortalte han om en drøm, han havde haft, da han var omkring elleve år gammel, kort tid efter at skoleinspektøren på den skole, hvor han gik, var død. ”Han var på vej i skole og mødte sin skolelærerinde. Der var ild i skolen og grenene på træerne ved vejsiden var brændt af, men træstammerne stod der stadig. Han gik igennem den brændende bygning med musiklærerinden, og de kom ud igen, uden at der var sket dem noget, osv.” Drømmen blev først færdigtolket meget senere, da analysen havde vist, at skolen stod for moderen og læreren og skoleinspektøren for faderen. Her er et par eksempler på dette fra analysen. Han beklagede sig over, at han aldrig i alle de år, han havde gået i skole, havde lært at overvinde sin vanskelighed ved at rejse sig op, når der blev talt til ham i skolen. Til dette associerede han, at piger rejser sig op på en helt anden måde, og han demonstrerede forskellen i drenges måde at rejse sig på ved en bevægelse med hænderne, som omfattede genitalierne og tydeligt viste den erigerede penis’ form. Ønsket om at opføre sig over for læreren ligesom pigerne udtrykte hans feminine holdning til faderen; de hæmninger der var forbundet med det at rejse sig op viste sig at være bestemt af kastrationsangst, hvilket fik indflydelse på hele hans indstilling til skolen. Engang faldt det ham ind henne i skolen, at læreren, som stod foran eleverne med ryggen lænet mod katederet, ville falde og vælte katederet, ødelægge det og selv slå sig i det samme. Denne forestilling viste, at læreren stod for faderen og katederet for moderen[1] og afslørede hans sadistiske opfattelse af samlejet.

Han fortalte, hvordan drengene hviskede og hjalp hinanden med en græsklektie, på trods af at læreren holdt øje med dem. Hans efterfølgende forestillinger førte til en fantasi om, hvordan det skulle lykkes ham at få en bedre plads i klasseværelset.[2] Han fantaserede om, hvordan han ville indhente dem, der sad foran ham, fjerne og dræbe dem og opdagede til sin forbløffelse, at nu forekom de ham ikke længere at være kammerater som før, men at være fjender. Når han så havde fået dem fjernet og opnået den forreste plads oppe ved læreren, da ville der ikke være andre i klassen end læreren, som havde en bedre plads end han selv – og ham kunne han ikke stille noget op med.[3]

For den knap syvårige Fritz’s vedkommende, hvis utilbøjelighed til skolegang også omfattede hans skolevej, viste uviljen sig i løbet af analysen at være angst. På et tidspunkt under analysen, da angsten var skiftet ud med en følelse af lyst, fortalte han følgende fantasi: Skolebørnene klatrer ind gennem vinduet til lærerinden i klasseværelset. Men der var en lille dreng, der var så tyk at han ikke kunne komme ind gennem vinduet og derfor måtte undervises og lave sine lektier ude på gaden foran skolen. Fritz kaldte denne dreng for ”Tyksak” og beskrev ham som meget morsom. For eksempel vidste han ikke selv, hvor tyk og morsom han var, når han hoppede omkring, og han vakte en sådan morskab hos sine forældre og søskende med sine tossestreger, at de sidstnævnte faldt ud af vinduet af latter, og hans forældre hoppede gang på gang højt leende mod loftet. Til sidst ramte de en smuk glasskål, der hang i loftet, og som revnede, men ikke gik i stykker. Den morsomme hoppende ”tyksak” (også kaldet ”Kasperle”) viste sig at repræsentere penis, der trænger ind i moderkroppen.

Lærerinden er imidlertid også for ham den kastrerende moder med penissen, og i forbindelse med sin dårlige hals fik han den association, at lærerinden var kommet og havde kværket ham med tøjler og lagt seletøj på ham som på en hest.

Under analysen af den niårige Grete fortalte hun mig om det dybe indtryk, det gjorde at se og høre en vogn køre ind i skolegården. En anden gang fortalte hun om en vogn med slik, som hun ikke turde købe noget af, fordi lærerinden kom forbi lige i det samme. Hun beskrev dette slik som en slags blødt fyld, noget der i høj grad interesserede hende, men som hun ikke turde undersøge nærmere. Begge disse vogne viste sig at være censurerede erindringer om hendes infantile iagttagelser af samleje, og det ubestemmelige sukkerfyld viste sig at være sæd.

Grete sang melodistemmen i skolekoret: lærerinden kom helt hen til hendes plads og så hende lige ind i munden. Derved følte Grete en uimodståelig trang til at kysse og omfavne lærerinden. I denne analyse viste pigens stammen sig at skyldes en libidinal besætning af både tale og sang. Stemmens op- og nedgang og tungens bevægelser repræsenterede samleje.

[...]

Jeg vil nu give nogle eksempler på, at skolearbejdet betyder samleje eller masturbation. Den lille Fritz kunne lide at lære ting og var videbegærlig, før han kom i skole, og lærte sig selv at læse. Han udviklede dog hurtigt uvilje over for skolen og viste stærkt utilbøjelighed til at udføre alt sit skolearbejde. Han fantaserede gang på gang om det ”svære arbejde”, man skulle udføre i tugthuset. En af disse opgaver, sagde han, var at bygge et hus helt alene på otte dage.[4] Men han talte også om skolearbejdet som ”svært arbejde”, og sagde engang om en opgave, at den var lige så svær som at bygge et hus. I en fantasi blev jeg også puttet i fængsel og tvunget til at udføre svært arbejde, og jeg skulle minsandten bygge et hus på få dage og skrive en bog fuld på få timer.

Felix oplevede meget alvorlige hæmninger over for sit skolearbejde. Han læste ikke lektier før om morgenen, selv om han led af samvittighedskvaler over, at han ikke havde forberedt sig noget før, men alligevel udskød han det igen til det allersidste øjeblik og læste avisen imens. Så læste han forjaget snart på det ene fag, snart på det andet, uden at gøre noget færdigt, og gik hen i skolen, hvor han hastigt skrev lidt af her og der med en ubehagelig fornemmelse af utryghed. Han beskrev sine følelser ved en skoleopgave således: ”Til at begynde med er man meget bange, og så går man i gang, og det går nogenlunde, og bagefter har man en grim fornemmelse.” Han fortalte mig om en skoleopgave som han, bare for at få den hurtigt overstået, begyndte at skrive meget hurtigt, og som han skrev hurtigere og hurtigere og derefter langsommere og langsommere, og som han til sidst ikke kunne blive færdig med. Denne rytme: ”hurtigt – hurtigere – langsommere – og ikke færdig” havde han også brugt, da han skulle beskrive sine forsøg på at masturbere, noget han var begyndt på ved denne tid som følge af analysen. Nu da han var blevet i stand til at masturbere, forbedredes hans lektier tilsvarende, og vi blev gang på gang i stand til at bestemme hans masturbationsholdning ud fra den måde, han reagerede over for sine lektier og opgaver på. Også for Felix lykkedes det som regel at skrive lektien af fra en anden, hvorved han – når det gik godt – til en vis grad sikrede sig en forbundsfælle imod faderen og fik forklejnet værdien af – og derved også skyldfølelsen ved – sin indsats.

For Fritz var det ”Udmærket”, som lærerinden havde skrevet under en god opgave, en uerstattelig ejendom. Engang da der var sket et politisk mord, fik han natlige angstanfald. Han sagde, at morderne måske pludselig ville overfalde ham, sådan som de havde gjort ved den myrdede politiker. De havde villet frarøve denne mand hans medaljer, og de ville frarøve ham hans rosende kommentar. Både medaljerne, kommentaren og opgaven betød for ham penissen, den potens som den kastrerende moder (= lærerinden) gav ham tilbage.

Når Fritz skrev, betød linjerne veje, og bogstaverne kører på motorcykel på dem på pennen. For eksempel kører 'i' og 'e' sammen på en motorcykel, som sædvanligvis køres af 'i'et, og de elsker hinanden så ømt, som det aldrig før er set i virkeligheden. Fordi de altid rider sammen, bliver de så ens, at der næsten ingen forskel er mellem dem, for begyndelsen og slutningen – han talte om det lille latinske alfabet – på et 'i' og et 'e' er den samme, undtagen at 'i'et har en lille prik på midten, og 'e'et har et lille hul. Hvad angår de gotiske bogstaver 'i' og 'e' forklarede han, at de også kører på motorcykel, og at den eneste forskel er som den mellem to forskellige mærker af motorcykler: 'e'et har en lille kasse i stedet for hullet i det latinske 'e'. 'I'erne er dygtige, fine og kloge, har mange spidse våben og bor i huler, hvorimellem der dog også er bjerge, haver og havne. De repræsenterer penissen og deres bane samleje. 'L'erne er på den anden side dumme, klodsede, dovne og snavsede. De bor i huler under jorden. I "L-by" ligger der papir og snavs på gaden, og i de små ”beskidte” huse blander de et farvestof, de har købt i ”i-land, med vand og drikker det og sælger det som vin. De kan ikke gå ordentligt, og de kan ikke grave, fordi de holder spaden omvendt, osv. Det blev helt klart, at 'l’erne repræsenterede afføring. Talrige fantasier drejede sig om andre bogstaver også.[5]

Således skrev han altid kun et enkelt 's' i stedet for dobbelt 's', indtil en fantasi gav en forklaring og en løsning på denne hæmning. Det ene 's' var ham selv, det andet hans fader. De skulle til at gå ombord på en motorbåd, for penne var også en båd, stilebogen en sø. 'S'et, der var ham selv, gik op i båden, der tilhørte det andet 's', og sejlede hurtigt bort i den på søen. Dette var grunden til, at han ikke skrev de to 's'er sammen. Det at han så hyppigt brugte et almindeligt 's' i stedet for et langt 's' viste sig at skyldes, at han forestillede sig, at den del af det lange 's', der så blev udeladt, var ”ligesom at fjerne et andet menneskes næse”. Denne fejl, blev det bevist, skyldtes kastrationsønsker vendt imod faderen og forsvandt efter denne fortolkning.

Kort tid efter at Ernst var begyndt i skolen, noget han havde glædet sig meget til, viste han en udpræget uvilje mod at lære. Han fortalte mig om bogstavet 'i', som de netop var ved at lære, og som voldte ham besvær. Jeg fik også at vide, at læreren slog en større dreng, som skulle vise dem på tavlen, hvordan man skrev bogstavet 'i', fordi han ikke gjorde det godt nok. En anden gang klagede han over, at ”lektierne er så svære”, at han altid skulle lave op- og nedstreger, når han skrev, at han tegnede små taburetter i regning, og at han i det hele taget skulle lave stregerne ligesom læreren ville have det, og at denne så på ham mens han lavede dem. Efter disse oplysninger viste han tydelig aggressivitet; han flåede puderne ned af divanen og kylede dem hen i den anden ende af værelset. Derpå bladrede han i en bog og viste mig ”en 'I'-boks”. En (telefon)boks var noget ”man var alene indeni” – det store 'I' er alene indeni, rundt omkring er der kun små sorte bogstaver, der minder ham om afføring. Det store 'I' er den store 'Popöchen'[6] (penis), der ville være alene inden i mor, som han ikke selv har, og som han derfor må tage fra sin far. Så forestillede han sig, at han skar fars Popöchen af med en kniv, og at faderen savede hans af med en sav; resultatet var imidlertid, at han havde sin fars. Så skar han sin fars hoved af, hvorefter denne ikke kunne gøre ham mere, fordi han ikke kunne se – men øjnene i hovedet så ham alligevel. Så fik han pludselig meget travl med at prøve at læse og lod til at synes vældig godt om det. Modstanden var overvundet. Han lagde puderne på plads igen og forklarede, at de også havde været ”oppe og nede”, det vil nemlig sige turen fra divanen til den anden ende af værelset og tilbage igen. For at kunne udføre samleje havde han taget penissen (puderne) fra sin moder.

Den syttenårige Lisa berettede i sine associationer om, hvordan hun ikke kunne lide bogstavet 'i', det var en dum dreng, der hoppede rundt og altid lo, som der slet ikke var brug for i verden, og som hun kunne blive ganske rasende over, på en måde hun ikke selv forstod. Hun roste bogstavet 'a' for at være alvorligt og værdigt, det gjorde indtryk på hende, og associationerne førte til et tydeligt faderbillede, hvis navn også begyndte med 'a'. Men så syntes hun, at 'a' måske, når det kom til stykket, var lidt for alvorligt og værdigt og burde have lidt af 'i's livlighed. 'A'et var den kastrerede, men dog stadig ubøjelige fader, 'i'et var penissen.

For Fritz var prikken over 'i'et, ligesom alle punktummer og koloner, et stød med penis.[7] Da han engang fortalte mig, at man skal presse hårdt, når man satte punktum, løftede og sænkede han samtidig underlivet og gentog dette ved et kolon. Den niårige Grete associerede bogstavet 'u's kurve med den kurve hun så, når små drenge lod vandet. Hun kunne især godt lide at tegne smukke snirklede mønstre, der i hendes tilfælde viste sig at være dele af de mandlige genitalier – af samme grund udelod Lisa krummelurer alle vegne. Grete beundrede meget en veninde, som kunne holde pennen ligesom en voksen: helt lodret mellem pegefinger og langemand, og som også kunne skrive et 'u' fra højre mod venstre.

I både Ernsts og Fritz’s tilfælde opdagede jeg, at skrive- og læsehæmningerne, dvs. grundlaget for al videre skolegang, stammede fra bogstavet 'i', som med sin simple ”op og ned” bevægelse jo er udgangspunktet for al skrift.[8]

Den seksualsymbolske betydning af et penneskaft fremgår tydeligt af disse eksempler og bliver tydelig i Fritz’s fantasier, for hvem bogstaverne kører på motorcykel (pennespidsen). Man kan se, hvordan penneskaftets seksualsymbolske betydning blandes sammen med skrivehandlingen. På samme måde stammer læsehandlingens libidinale betydning fra den symbolske besætning af bogen og øjet. Her er der naturligvis også andre driftselementer der spiller ind: en ”kigger”-aktivitet, når man læser, og exhibitionistiske, aggressive, sadistiske tilbøjeligheder, når man skriver; på bunden af penneskaftets seksualsymbolske betydning lå sikkert oprindelig våbnet og hånden. Svarende til dette er det at læse en mere passiv handling og det at skrive en mere aktiv handling, og hvad angår de hæmninger, der kan være forbundet med den ene eller den anden af dem, er de forskellige fikseringer på præ-genitale stadier også vigtige.

For Fritz er tallet '1' en mand, som bor i et varmt land, og som derfor er nøgen – han har kun frakke på, når det regner. Han er meget dygtig til at ride og køre, har fem dolke, er meget tapper osv., og det står snart klart, at han er identisk med ”General Pipi” (penis). For Fritz er tal i almindelighed folk, der bor i et meget varmt land. De svarer til de farvede racer, hvorimod bogstaverne er de hvide. For Ernst er ettallets ”op og ned” identisk med 'i'ets. Lisa fortalte mig, at hun kun lavede en ”lille streg”, når hun skulle skrive tallet '1', en handling der igen er bestemt af hendes kastrationskompleks. Det er derfor penissen, som symbolsk er repræsenteret af tallet '1', og som er udgangspunktet, når man skal tælle og regne.

Ved analyser af børn har jeg gentagne gange lagt mærke til, at tallet '10' fik sin signifikans ved at være lig antallet af fingre. Fingrene blev imidlertid ubevidst identificeret med penis, og derfor blev tallet '10' så følelsesladet. Heraf kom også forestillingerne om, at der skulle et ti gange gentaget samleje eller ti stød med penis til at lave et barn. Det gentagne gange demonstrerede specielt signifikante ved tallet '5'[9] havde analog betydning. Abraham viste, at tallet '3' snarere får sin symbolbetydning fra ødipuskomplekset, forholdet mellem fader, moder og barn, end fra den hyppige brug af tallet '3' for de mandlige genitalier. Jeg vil tilføje et eksempel på dette.

Lisa anså tallet '3' for at være utåleligt, fordi ”en tredje person selvfølgelig altid er overflødig” og ”to kan løbe om kap” – hvor målet er et flag – men den tredje har ikke noget at gøre der. Lisa, som godt kunne lide matematik, men som var meget hæmmet på dette område, fortalte mig, at hun i grunden kun forstod princippet om addition til bunds; hun kunne fatte ”at ’1’ går sammen med en anden, når de begge er ens”, men hvordan lagde man dem sammen, når de var forskellige? Denne forestilling var betinget af hendes kastrationskompleks, den havde at gøre med forskellen mellem de mandlige og de kvindelige genitalier. Forestillingen om ”addition” viste sig at have sit udspring i forældrenes samleje. På den anden side forstod hun udmærket, at når man multiplicerede, brugte man forskellige ting, og at da var resultatet også forskelligt. ”Resultatet” er barnet. Hvor det drejede sig om hende selv, ville hun kun anerkende et mandligt kønsorgan, men overlod de kvindelige kønsorganer til sine søstre.

Ernst tog en æske med muntre kulørte glaskugler med til analysen, delte dem op efter farver og begyndte at regne med dem.[10] Han ville vide, hvor meget ”1 er mindre end 2” og prøvede først med kuglerne og derefter med fingrene. Han viste mig ved at stikke en finger i vejret, hvor dén ved siden af var løftet en smule, at hvis den ene finger blev taget væk, så havde man selvfølgelig stadig '0', ”men man havde alligevel den anden” (den halvt hævede). ”Den er der stadig, og den kan man stadig tage”. Så viste han mig igen ved at stikke fingrene i vejret, at 2 og 1 er tre og sagde: ”Den ene er min Popöchen, de andre er fars og mors Popöchen, som jeg også har taget. Nu har mor taget to Popöchen fra sine børn igen, og jeg tager dem tilbage fra hendes – så har jeg fem!”

Under analysen tegnede Ernst 'dobbelte linier' på et stykke papir og fortalte, at ifølge læreren skrev man bedre mellem dobbelte linier. Han troede, dette var fordi, man så havde to linier og associerede herfra, at man så havde to Popöchen på denne måde. Derefter lavede han 'dobbelte æsker' ud af dobbeltlinierne og sagde: "Men det er ikke så godt, når man lægger sammen, at have små dobbeltæsker, fordi æskerne bliver mindre på denne måde, og så er det sværere at putte tallene ind i dem." Han viste mig også, hvad han mente, og skrev regnestykket: "1 + 2 = 2" i de små æsker. Den første æske, som han skrev '1' i, var større end de andre. Derpå sagde han: "Det, der nu kommer, har en mindre æske." "Det er mors Popöchen", tilføjede han, "og (her pegede han på det første '1') det der er fars Popöchen, og jeg er 'og'et (+) imellem dem." Han forklarede videre, at den vandrette streg i +'et (som han da også havde tegnet meget lille) slet ikke optog ham, han og hans Popöchen var den lodrette streg. Addition er, også for ham, forældrenes samleje.

[…]

I sine erindringer om skolen klagede Lisa over, hvor urimeligt det var af lærerinden at lade så små børn lave regnestykker med så store tal. Det havde altid forekommet hende så vanskeligt at dividere et ret stort tal med et mindre, men også stort, tal, og det var navnlig svært, hvis det ikke gik op. Hun associerede dette med en hest, et rædselsvækkende dyr med en hængende, lemlæstet tunge, afskårne ører, osv., som ville springe over et gærde, en tanke der vakte den voldsomste modstand i hende. Videre associationer førte til et minde fra barndommen, et gammelt kvarter i hendes fødeby, hvor hun var inde i en forretning efter noget. Hun forestillede sig, at hun købte en appelsin og et lys, og pludselig syntes hun, at den tidligere følelse af væmmelse og rædsel ved tanken om hesten med ét var veget til fordel for en meget behagelig og neddæmpet følelse. Hun blev selv klar over, at appelsinen og lyset var de mandlige – og den forfærdeligt lemlæstede hest var de kvindelige kønsorganer. Divisionen af et mindre tal op i et større var det samleje, hun skulle udføre med sin mor på en virkningsløs (impotent) måde.

Division viste sig her at betyde en opdeling, faktisk et samleje på et sadistisk-kannibalistisk organisationsniveau.

Vedrørende matematiske ligninger fortalte Lisa mig, at hun aldrig kunne forstå en ligning, hvis den havde mere end én ubekendt størrelse.[11] Det forekom hende helt klart, at hundrede pfennig var lig med en mark, en ubekendt kunne i dette tilfælde sagtens regnes ud. Hun associerede ”to ubekendte” med to glas fyldt med vand, der står på et bord, og som hun tager et af og smider på gulvet – endvidere med heste i skyer og tåge. Den ”anden ubekendte” viste sig at være den overflødige penis, det vil sige den penis, som hun i sine infantile iagttagelser af forældrenes samleje ønskede at fjerne, eftersom hun ønskede et besidde enten faderen eller moderen og derfor ønskede at bortfjerne en af de to. Desuden betød den anden ubekendte for hende den hemmelighedsfulde sæd, mens den ene ubekendte, dvs. ligningen afføring = penis, stod klart for hende.

Det at tælle og regne viser sig altså også at have genital-symbolsk besætning; blandt de driftselementer, der spiller en vigtig rolle, noterer vi os anale, sadistiske og kannibalistiske tendenser, som sublimeres på denne måde og indordnes under genitaliernes overherredømme. Særlig vigtig for denne sublimering er kastrationsangsten. Ønsket om at overvinde den – den maskuline protest – synes i almindelighed at udgøre en af de kilder som tælle- og regneaktivitet springer af. Kastrationsangsten bliver da også – alt afhængig af graden – hæmningernes kilde.

[…]

Jeg har forsøgt at vise, at de fundamentale ting, der indøves i skolen, er veje, ad hvilke libidoen strømmer, og derved sublimeres driftselementerne under genitaliernes overherredømme. Denne libidinale besætning overføres imidlertid fra de mest elementære færdigheder – læsning, skrivning og regning – til brede og mere krævende interesser, der er baseret på disse færdigheder, så at årsagen til senere hæmninger – herunder hæmninger m.h.t. valg af erhverv – først og fremmest skal søges i de ofte tilsyneladende forbigående hæmninger, der optræder i forbindelse med den tidlige skolegang. Disse tidlige hæmninger bygger imidlertid på hæmninger i leg, således at vi til syvende og sidst kan se alle senere hæmninger, der er så betydningsfulde for hele livsudviklingen, udspringe af de tidligste hæmninger i barnets leg. I mit arbejde ”Zur Frühanalyse” gik jeg ud fra det punkt, hvor forudsætningerne for evnen til at sublimere er på plads i og med de libidinale fikseringer på de mest fundamentale sublimeringer (efter min mening talen og lystfølelsen ved at bevæge sig). Derudfra påviste jeg, hvordan jeg'ets aktiviteter og interesser, der hele tiden udvider sig, opnår deres libidinale besætning, fordi de får seksualsymbolsk betydning. Der sker således hele tiden nye sublimeringer på forskellige stadier. Hæmningsmekanismen, som jeg omtalte i den nævnte artikel, tillader, at en hæmning passerer fra een jeg-aktivitet eller retning til en anden på grund af den fælles seksualsymbolske betydning. Eftersom man forhindrer hæmninger senere i livet, hvis man fjerner de tidlige, bør der lægges stor vægt på de hæmninger, et barn har før skolealderen, også selv om de ikke er særlig fremtrædende.

Jeg forsøgte at vise, at kastrationsangsten var det fælles grundlag både for disse tidlige og for alle efterfølgende hæmninger. Kastrationsangst griber ind i jeg-aktiviteter og interesser, fordi disse foruden andre libidinale determinanter altid rummer en fundamental genitalsymbolik, dvs. har en samlejebetydning.

Uddrag fra Kleins artikel, Die Rolle der Schule in der libidinösen Entwicklung des Kindes, der først udkom på tysk i 1923 i Internationale Zeitschrift für Psychoanalyse, 9, pp. 323-344. Originalen findes i internetarkivet. Klein bistod selv en oversættelse af artiklen til engelsk til udgivelsen af Contributions to Psycho-Analysis, 1921-1945, og det er denne engelske udgave som har været forlæg for Dorthe Heurlins danske oversættelse til Rhodos-samlingen Psykoanalyse af børn. Udvalgte skrifter, som udkom i 1973 – hvilket så er den vi her har sakset fra, ændret lidt hist og her og fjernet akademiske referencer.

Vi har lagt mærke til at børn tegner mennesker forfra og dyr fra siden; som illustration til denne tekst bringer vi eksempler på det modsatte: elefanter tegnet forfra af børn og fra siden af de voksne.