Ned med dig. Eller négation de bruit après Danielle Collobert

I aften bringer vi et digt fra skufferne, et som vi har læst gentagene gange hen over årene.

Ned med dig. Eller négation de bruit après Danielle Collobert.

I

Sværme!
vi vil brage
ind i solen Forblindede


tørstende,
hylende


II

Jeg gør oprør
projicerer


spasme ind i denne Grube suget
blændet af hvidt lys


III

Underjordisk galleri & knytnæven
mod døve vægge


glitrende, mineskakten
stum, hænderne


IV

Bundet under jorden på Knager
du sætter hullerne i
Drømmehovedet,
Borer geometrien,


seks klov solitaire for evigt

V

Jeg var eller er
i kløften
brudt selvom drømmen havde lukket.


crkl hård. blålilla.
I gennemgangen, Bittesmå hunde på is overalt Bittesmå, Bittesmå
hunde

& hyl


VI

Kigger gennem spejlet der er den indre cirkel
hænderne, hovederne, ansigterne
frosne & selv når luften bevæger Krystal
flager de ser parate ud. Parate.



VII

Det mest patetiske digt er små mennesker i brand.



VIIa

Og fra Litium. spist på vejen
til klippeskrænter Billige som Kampvogne



VIII

Hvor dumt det er at vente.


Maskiner & sandhed skal blive knust af vand
eller noget vældende Nervøse vægge
med deres billig metal flimren


min Maskine. din flimren.


IX

Atter den falske have, bevægelsesløse plastiske kurver.
Denne gang er vi Mægtige i vores Smart
Bombe Tids Maskine enhed.


Vi kommer for at kneppe mutanterne
Vi tager afsted for at mutante dem
Jeg er sammen med mutanten
indfyring og affyring af lemmer



X

Tilbage i minerne
dværgene, tilstedeværelserne


Snurrende tavs


din mund
bevæger sig ikke men der findes ingen ord



XI

Der er en båd & den har død larm
& der, i sandet du hører død
larm, opstandens larm.
Larmens negation
uhørt


XII

Munde bitre i sandet.


Jeg bestilte en orkan & jeg er stadig
på denne ø jeg er stadig
på denne ø


XIII

Venteområdet afbleget
den nådesløse farve af midlertidige forbrydelser.


så bølger af brutal som Cochlea
på højtryk Knus, hør:


Radio, når den ikke er menneskelig


XIV

Hvidt vand hvidt lys
Storm på den indre ø


– men jeg er


XV

Den sidste kanal & dens brudstykker af em
rungende Metal Min brystkasse
bævrer jeg
vil have bæreplaner for denne sidste


vent, Eksil! Jeg har ingen
øjne, jeg mærker ingen
blæst


XVI

Overalt denne glitrende straf
en Sandhedens Gel holder den vådest
crkl


hvis der findes kabler må de
slukkes de må få Fjernet
deres puls plastinat


XVII

Denne gennemgang åbner sig –



vi føjede en historie ind & nu vil den ikke stoppe



XVII

Enderne vil ikke lade være & så bliver Hovederne taget
sat i vand
oversvømmer vand fornemmer vand snakker vand
Når jeg giver Det et Navn


XIX

historiens død betyder intet, du
Intet


XX

orkidéerne er kunstige, dum falsk ø & skoven
skoven mytisk bag orkidéer
den har sange, som Mineraler om Natten
der findes ingen dybde.

Oversat fra genudgivelsen af Frances Kruks Down You Go or Négation de Bruit après Danielle Collobert i særnummeret af damn the caesars fra summer 2012. Oprindelig blev digtet udgivet af Punch Press i 2011.