Submissiv: Et personligt manifest

Jeg er mor. Jeg er submissiv. Jeg er feminist. Jeg kæmper med at skrive disse ord, idet jeg finder mig selv i mit livs vildeste power play-dynamik med et spædbarn på tre måneder, der ligger og sover i mit skød, mens jeg krummer mig sammen over min bærbare. Hun er en krævende Dominant, og jeg tjener hende med glæde, fokuserer mine energier omkring at dække hendes behov. Jeg lader resten af verden glide i baggrunden, mens hun ammer ved mit bryst. Der er en fornemmelse af frihed i oplevelsen, og jeg føler mig hel og fuldendt i denne energiudveksling.

Denne følelse er ikke fremmed for mig. De sidste seks år har jeg tjent hendes far som hans submissive, elsker, partner og nu mor til hans barn. Ironisk nok er det især min dedikation til mit barn og min partner, der har gjort det så udfordrende at sætte mig ned og skrive dette essay. Min identitet er kompleks – en sammenvævning af queer, masochist, rebskøge, sexarbejder, kontrolfreak, kærlig partner og mor. For at finde mit sande selv inden for disse omhyggeligt konstruerede kasser, må jeg give slip. Jeg må give lov til at lade mig selv overtage, ikke bare at falde dybt ned i kaninhullet, men at springe, at flyve, at dykke ned vel vidende.

For at være den sandeste udgave af mig selv, kaster jeg mig ud i en verden af underkastelse.

Jeg er en multifacetteret kvinde med dominante og submissive tendenser, vidtrækkende begær efter sanseleg og et behov for at udspille forskellige samfundsmæssige og dyriske roller i trygge omgivelser med min partner. Sex er primalt og har en magisk, energisk rytme over sig – en puls, som du finder i dig selv, eller som strømmer imellem to eller flere personer. Der er mange måder at lege med den puls, den energi, både fysisk og psykologisk. Den puls kan udveksles med stor præcision, eller den kan slå benene væk under dig som en flodbølge.

Underkastelse taler til mit stjernetegns forkærlighed for kontrol og præcision. Underkastelse tilfredsstiller mig med listernes og skemaernes erotik, tilfredsstillelsen i at fuldføre en opgave. Underkastelse penetrerer mig dybt med nydelsen i regler at adlyde og opgaver udført vel. Underkastelse er at falde ind i en zen-tilstand af kontrol: At konstruere mit væsen som et instrument til brug og nydelse, at lade energi flyde igennem mig og omprogrammere mit væsens fibre til at afspejle min Dominants begær. Underkastelse er instinktivt at tjene min Dominant, uden anstrengelse, uden at blive bemærket eller tiltrække opmærksomhed. Det handler om detaljerne, om at tjene en anden uden at give efter for ens egne seksuelle impulser. Det er en delikat blanding af tænkt og følt seksualitet, af kontrol og instinkt, af nydelse og uselviskhed.

At underkaste mig min Dominant er at tjene min Dominant, at tilfredsstille ham, at følge protokollen og fungere som nyttigt værktøj i fuldførelsen af opgaver. At underkaste mig er at få hans liv og husholdning til at glide lettere såvel som at stå for underholdning og nydelse. Når jeg underkaster mig min Dominant, tjener jeg hans erotiske begær og tilfredsstiller mine; i praksis kan det være så simpelt som at gå bagved min Dominant og til hans højre side, at hente te og præparere den som han kan lide den og aldrig at lade hans vandglas blive mindre end halvt fyldt under middagen. Eller det kunne manifestere sig i at stå op eller knæle i stedet for at bruge en stol under en middag, til en fest eller i metroen. Disse små handlinger af underkastelse, som er svøbt ind i vores dagligdags aktiviteter, kan fylde mit væsen med erotisk energi og en fornemmelse af forbundethed og dedikation til hinanden.

I vores D/s-forhold har vi en kontrakt og basale regler for protokol. Vi har forskellige grader af protokol: Basal hverdagsprotokol, højprotokol, og om nødvendigt grader derimellem. Én regel i vores aftale siger: “Jeg vil ikke benytte møbler, medmindre min Dominant har givet mig tilladelse, eller hvis efterlevelsen af denne regel vil gøre andre ukomfortable eller være til gene." (Jeg ville ikke stå op eller knæle på en restaurant eller café, hvis jeg var der uden min Dominant eller til et møde, hvor det ville være upassende.) Reglerne i vores kontrakt er med til at danne strukturen i vores D/s-forhold, og kontraktens udformning er helt unikt tilpasset til os. Vi forstår, at aftaler kan ændre sig alt efter individets behov, som ændrer sig over tid, og vi sætter regelmæssigt tid af til at gennemgå vores aftale for at se, hvad der fungerer for os hver især, og hvad der ikke gør. Hvis noget ikke fungerer, så ændrer vi det.

Nogle gange bliver vores D/s inkorporeret i sex. Jeg kan huske at sidde til middag på en firestjernet restaurant med min Hr. Han bestilte dessert til os, og idet den kvindelige tjener forlod bordet, rakte han mig en vibrator.

“Tag den og tilfredsstil dig selv.”

“Ja, Hr.”

Jeg tog vibratoren neden under den hvide dug under min kjole og op ad min sprække, indtil den hvilede ved siden af min klit. Den snurrende vibrator var knapt til at høre over espressomaskinen i baggrunden. Jeg arbejdede mig op til klimaks og spurgte stille: “Hr., må jeg komme?”

“Ja, du må gerne komme.”

“Tak, Hr.”

Andre gange manifesteres D/s, når min Hr. håndhæver en ordre, som at nægte mig orgasmer. Jeg mindes en forretningsrejse, hvor jeg skulle til Detroit i en uge, og min Dominant beordrede mig til ikke at onanere under turen. Jeg blev så utrolig tændt af det faktum, at jeg ikke havde lov til at røre ved mig selv, at jeg nær var kommet, blot i kraft af nægtelsen af mit onaniprivilegium.

Hvis min Dominant og jeg udøver sadomasochisme, finder jeg mig som regel i rollen som den sansehungrende elsker eller den submissive. Hvis vi leger inden for en S/M-dynamik, har jeg lov til at få øjenkontakt. Med hvert slag trækker vi vejret sammen. Det kan være brutalt og blodigt, orgasmisk og intimt på samme tid. Hvis vi udøver S/M inden for en D/s protokol, vil jeg ikke tage øjenkontakt og blot acceptere piskens eller spanskrørets energi og lade den flyde igennem mig uden at udløse støn af nydelse. Jeg har kun tilladelse til at sætte lyd på taknemmelighed og respekt, medmindre jeg får tilladelse til at komme. I min rolle som submissiv er det vigtigt for mig bevare fatningen og altid gøre mit bedste for at tjene min Dominants behov, ifølge betingelserne for vores D/s-aftale, før mine egne impulser.

Jeg optrådte på et tidspunkt i en optaget scene med min Dominant og en anden kvinde. Hendes straf for en eller anden taktløshed, som jeg nu ikke kan huske, var at se på, mens jeg tog hendes prygl for hende. Jeg knælede foran min elskede, ansigt fremad, øjne fokuseret ligeud, arme bag min ryg og tog hvert slag med komplet besindelse. Kun åndedrag og yndefulde ytringer undslap mine læber. “Ét. Tak, Hr. To. Tak, Hr.,” indtil vi nåede tyve slag. Pigen stirrede på mig grædende og forbløffet over, hvad hun lige havde set; hun var forundret over at bevidne min intense besindelse over for så heftige prygl og det dybe niveau af underkastelse, jeg demonstrerede.

I mit forhold til min Dominant, er han min primære partner. Men i løbet af de næsten seks år af vores forhold, har jeg anmodet om seksuelle og kinky forhold uden for vores eget med på forhånd aftalte partnere. Jeg anmodede engang om at blive lånt ud til et queer par, en femme og en transfyr, til submissive tjenesteydelser inklusive huslige pligter. Femmen var alpha-Dominanten i forholdet (begge var dominante over mig, men femme-Dominanten var på toppen af vores hierarki). Efter en dekadent middag, hvor jeg fulgte standarderne for højprotokol (kun at tale når talt til, hente jakker, trække stole ud, åbne døren) og servicerede parret seksuelt, blev jeg beordret i køkkenet. Et bjerg af opvask stod i vasken. De to satte sig ved køkkenbordet, postsex og -orgasme, en smule forpjuskede, og nippede te i deres boxers, lingeri og kåber.

“Kom i gang, skøge,” beordrede Herskerinde.

Nøgen og opstemt i min submissive tilstand tog jeg fat på den beskidte opvask. Herskerinde kiggede døsigt op fra sin te og skænkede mig sin ros. “Sådan en god lille submissiv, skøge. Du gør det så godt med den opvask. Jay, hent min pisk.”

Hendes partner vendte tilbage med pisken, og Herskerinde piskede mit kød, som allerede bar mærker af, hvad der havde stået på i soveværelset den aften. Som Herskerinde føjede striber til mit kød med sin pisk, drillede min fisse med fingrene igen og igen imellem slagene, og hendes partner sad ved køkkenbordet og nippede sin te med et djævelsk grin, følte jeg absolut euforisk lyksalighed i min tjeneste. Det var et af de øjeblikke af klarhed, hvor jeg føler, at jeg er lige præcis, hvor jeg burde være, fyldt med formål og med en indre stilhed, som kun eksisterer i den absolutte overgivelse.

Underkastelse er en gave af komplet overgivelse til en anden person. Det er forkastelse af ego og selvfråseri. Når jeg går ind i en hård D/s-scene, forestiller jeg mig selv som et hult bambusrør: Jeg lader energi flyde igennem mig og fastholder total fokus og opmærksomhed i mine omgivelser på min Dominant, uden at tiltrække opmærksomhed til mig selv. Det kræver at være opmærksom på rytmen af liv omkring mig, livet i min scene, og hvordan jeg spiller ind i den rytme, den kakofoni af lyd. Eksempelvis giver lyden af nøglen i døren mig signal til at fjerne mine trusser og knæle i slaveposition med armene foldet bag min ryg. Lyden af plaskende vand i bruseren sætter mig instinktivt i gang med at beregne, hvor længe den lyd vil vare før Hr. træder ud af badet, og jeg kommer ind med et friskt, foldet håndklæde. Lyden af den fløjtende kedel aktiverer min foregribelse om at præparere Hr.'s te. Den fløjtende kedel, vandet i bruseren og nøglen i døren er lige så kinky for min høresans som lyden af den flerhalede pisk i berøring med mit taknemmelige kød, spanskrørets sus, hylene fra andre submissive og skrigene af orgasmisk nydelse, der omgiver os i offentlige fangehuller. At tjene gør ydmyg; at give slip, uden ego, fokuseret og med stilhed i sindet.

Men som submissive er vi mennesker. Vi vil begå fejl, og hvis vi vælger ikke at adlyde, eller handler på respektløs facon, vil vi blive straffet. Den ynde og værdighed, hvormed en submissiv accepterer en straf er lige så vigtig, som måden hvorpå du optræder i daglig tjeneste. Endog muligvis vigtigere.

Jeg husker en episode, hvor jeg tillod mine følelser at løbe af sted med mig under en D/s-scene med min Hr. Hr. havde fortalt mig, at han på grund af en produktionsplan måtte arbejde sent på vores årsdag, som var om et par uger. Denne personlige sag berørte mig som min Hr.s elsker, ikke som hans submissive. Jeg stak hamrende fornærmet af fra scenen og begik en dødssynd inden for D/s: Jeg tog mit eget halsbånd af. Halsbåndet er et symbol på dedikation til vores D/s-forhold, såvel som et symbol på ære og respekt, der afspejler mit dedikation til BDSM-miljøet. Derfor besluttede min Hr., at min straf måtte være en offentlig bodshandling.

Jeg gik skamfuld bagved min Hr. Jeg ønskede, at jeg kunne forsvinde og var taknemlig for det inviterende mørke frembragt af bindet for øjnene. Jeg blev ført ned ad trapperne til en fangekælder og placeret på et ophængt bord; det var desorienterende og svært at balancere på uden mit syn. På alle fire, med fremvist røv, afventede jeg min straf – reb, der bed om mit bryst, under mine arme, pressede op imod min brystkasse, forsøgte at overtage min vejrtrækning og førte mig ind i underkastelse.

Jeg mærkede flerhalede piske, bat, hænder, remme, bælter, klemmer, tøjklemmer og munde. Jeg kurrede blidt, “Tak, Hr.” og “Tak, Frue.” Jeg hørte efterfølgende, at en kø havde dannet sig; alle ville have deres tur. Jeg skiftede stilling og fremviste mit bryst, min fisse, og vendte mig for at give tilskuere bedre udsyn. Jeg stod i vanskelige stressstillinger, balancerede, på hug – alt sammen med bind for øjnene. Mit hoved snurrede, jagtede teksturen i stemmerne i rummet. Jeg hørte folk forhandle med Hr. Som han overrakte mig til den næste deltager, spurgte én mig høfligt, “Må jeg gøre det hårdere?“

“Hvis det behager Dem, Hr.”

En anden sagde, “Du virker som sådan en god pige. Hvad i alverden kunne du have gjort for at fortjene denne straf?”

“Det har jeg ikke lov til at sige, Hr. Jeg beklager, Hr.”

Jeg fulgte ordene som lys, som sommerfugle.

I andres vold lod jeg sansningen suse igennem mig; garvede lædermænd og Dominante og nybegyndere, der var generte og nervøse. Man skulle have troet, at det var dem under pisken.

Jeg kunne føle et fællesskab omkring mig – unge og gamle, SMere, eksperimentatorer og swingere. Hver med et særpræget strøg, en særpræget berøring. Jeg var høflig og taknemmelig over for dem for at tage del i min afstraffelse.

Hr. trådte nærmere og hviskede i mit øre. “Kun én mere og jeg tager dig hjem.”

“Tak, Hr.”

Dette sving var velkendt. Spanskrøret traf min røv. Jeg kunne mærke området på mit kød begynde at hærde af gentagne stød, og jeg vidste, at min hud allerede var begyndt at få blå mærker efter timevis af afstraffelse. Men jeg bød denne berøring velkommen. Hans berøring.

“Tæl og vis mig, at du angrer,” sagde han.

“Én. Undskyld, Hr. Vær rar, Hr. Tilgiv mig.”

“To. Hr., jeg er så utrolig ked af det, Hr., jeg vil passe på min opførsel, Hr.”

“Tre. Hr., undskyld, Hr. Jeg vil kun udvise den største respekt for os og vores protokol, Hr.”

Jeg følte mig træt og knækket. Slidt ned, men samtidig tilfredsstillet. Jeg følte en uselvisk nydelse i et veludført stykke arbejde.

“Du gjorde det godt i aftes, Maddie. Jeg er meget stolt af dig. Du gjorde mange mennesker rigtig glade.”

“Tak, Hr.”

Sexpositiv feminisme omfavner det fulde spektrum af menneskelig seksualitet og bygger på idéen om, at seksuel frihed er en essentiel del af kvinders frihed. BDSM er baseret på magt- og sanseleg med stærk vægt på kommunikation og samtykke. Jeg validerer mit eget begær igennem underkastelse, alt imens jeg tager kontrol over og omfavner min seksualitet. Jeg har måttet kæmpe for min seksualitet og identitet, og jeg underviser andre omkring mig om det. Mit personlige har altid været politisk. Aggressiviteten hvormed jeg omfavner min queer identitet, er blevet til aggressivitet i at hævde min underkastelse.

Hvorfor er det fascinerende og stimulerende at indgå i magtudveksling? Vi bryder reglerne. Som queers, feminister, kinky folk og seksuelle lovløse, har vi altid brudt reglerne. Vi træder uden for de anviste seksuelle normer i vores søgen efter forbindelse, fællesskab og tilfredshed i vores seksuelle liv og identitet. Vi har ikke fået vores seksuelle selv forærende – vi har været nødt til at skabe det. Vi piller de sociale normers traditionelle magtstrukturer fra hinanden bare for at samle dem igen for at bruge dem som vores eget sexlegetøj.

Submissive er ofte stærke og magtfulde kvinder og mænd, der ønsker at tilsidesætte eller give deres magt til en anden person. Submissive er villige til at gøre dem selv sårbare og åbne over for oplevelser. Vi tjener og giver noget igen til både vores fællesskab og den (eller dem), vi tjener. Vores tjeneste og uddannelse kan resultere i både personlig vækst og fællesskabsmæssig udvikling. Vi underkaster os for at forbedre andres liv, og herved bliver vores eget liv beriget af vores underkastelse.

I en fantasiverden ville Hr. og jeg eksistere 24/7 i en erotisk ladet, nonstop BDSM-scene. Men det her er virkeligheden – og gudskelov for det! Det ville være kedeligt og ikke nær så specielt for mig, hvis underkastelse var en konstant. Det er svært fuldt ud at sætte pris på roen uden en sund mængde kaos. I øvrigt lever Hr. og jeg hektiske liv, og imellem arbejde og en nyfødt baby, er det ikke muligt for os at opretholde den dynamik i vores forhold på et 24/7-plan. I stedet planlægger vi scener eller legeaftaler. Eller vi finder måder at indarbejde vores D/s-dynamik i vores hverdagsliv. Jeg hilser disse øjeblikke velkommen som et friskt pust imellem bleskift, amninger, seksualitetsworkshops og forretningsmøder. Efter seks år sammen, har min partner og jeg fundet det, der virker for os. Og det her er, hvad der virker for os. Vi er i stand til at være kærlige partnere for hinanden, passionerede elskere, nussekammerater og forældre til vores datter sammen, alt imens vi indgår i en Dominant/submissiv-scene.

Nogle gange er det bare i et øjeblik, noget så simpelt som at Hr. hiver mig i håret og får mig ned på knæ, før han læner sig ned, kysser mig på toppen af mit hoved og hvisker, “jeg elsker dig, skøge.” Eller mig, der siger, “jeg elsker Dem, Hr.” før vi tager af sted på arbejde. Nogle gange er det al den tid, vi har. Men det tager kun et øjeblik. Det er en subtil magtforskydning, en åbning af mit væsen, at glide ind i perfektionens og stilhedens ro og fredfyldthed. Det er en zen-tilstand af underkastelse.

Tilstanden, jeg går ind i, når jeg er i en position af underkastelse, er en meditativ tilstand. Når jeg maler eller skriver, ser jeg mig selv gå ind i en lignende tilstand. Jeg må træde til side for at give efter for den kreative energi. Det er en tilstand af ren forbindelse, komplet fokus, og klarheden fundet i at give slip. Jeg finder den ved at ride på bølger af energi, der flyder igennem mig med hvert slag fra en tung, flerhalet pisk eller smæld med en enkelthalet. Jeg finder den i præcisionen og sindsroen, med hvilken jeg fuldfører en opgave for min Hr. For at synke ind i subspace, lukker jeg min dag, mit liv, min identitet ude af det øjeblik, ude af den scene, lader det glide i baggrunden, og jeg tilbyder mig selv som en beholder for energiudvekslingen mellem mig og min Dominant.

Teksten er taget fra The Ultimate Guide to Kink: BDSM, Role Play, and the Erotic Edge, redigeret af Tristan Taormino i 2012, og oversat fra engelsk af Leelee Daimant.