I denne uge har vi mest af alt brug for at læse poesi sammen. Vi bringer her et udpluk af digte fra Karen Brodine, som vi har oversat til lejligheden. Karen Brodine var feminist, digter, aktivist, underviser og typograf. Hun døde af kræft i 1987 som knap 40-årig. Digtene har en form for poetisk materialisme, som gør os godt. Vi håber også, de vil gøre jer godt.
Journaloptegnelser
Det er som at være syg hele tiden, tænker jeg, kommet hjem fra
arbejde,
syg på den kontinuerlige lav-intensitets måde, der får dig til at glemme hvordan det er at have det godt. aldrig i vores liv har vi vidst hvad det vil sige at have det godt. hvad hvis jeg kom hjem, tænker jeg, fra et lønarbejde som jeg elskede og sådan var det for os alle, hvad hvis jeg så på husene og luften og gaderne, og vidste de var i overensstemmelse, ikke sat op imod os, hvad hvis vi vidste, at
magterne
i dette land rørte sig for at sørge for os og for alle mennesker –
hvordan ville det være – hvordan ville vi føle og tænke
og hvad ville vi skabe?
2. Holde linjen
Vi har lister
over dem der krydsede
over den linje
for at slutte sig til os.
Et stykke papir
En simpel liste
over vores parti,
bevægelse,
forbindelse,
gruppe,
og forbindelse af personer.
Navnene er navnene
på dem der trådte
over den linje
for at slutte sig til os.
Vi står i linjer der strækker sig ud over
loven.
Vi demonstrerer og arresteres.
Vi lader ikke højrefløjen
bryde vores linjer.
Vi siger vi har ret
til ytringsfrihed
til tavshedsfrihed.
Vi siger hvad vi ved
at være sandheden for optegnelsen.
Vi nægter at opgive navne.
Undergravende skubber vi tilbage.
Loyale, har vi tillid
til vores fornavne.
Det er så svært
og så simpelt.
April, 78
når du sætter de to sammen, socialist og feminist, kun opdelt
af en bindestreg, vender folk sig ofte bort, for et ord eller det andet.
når vi mødes bygger vi noget.
alt vises – energi, tvivl, glæde.
dagsordnen er en lang liste kradset ned.
vi sidder på stole eller på gulvet med skoene af.
vi prøver at diskutere. stridighed kommer styrtende som en sprælsk kat
ind i rummet, tæppet elektrificeres.
det er svært at tale direkte om det.
nogle gange er jeg af vane ført hen til det næste møde.
planer er som at slå æg ud, og blommen falder først senere,
bare hænger dér dryppende med beslutsomhed og bittesmå detaljer.
selvom jeg siger ordet revolution,
er det svært at forestille sig det.
vi går på arbejde
køber mad
priserne bliver ved med at stige
vi er trætte vi læser nyhederne, som er ligesom en historie
der kommer tættere og tættere på vores dør.
revolution har altid betydet kapper om vinter og
blæstens kølige åndedræt og råb i et land langt væk, og pelshatte blæst af.
det er svært at forestille sig det, at virkelig se det for sig her.
2.
is til vand til celle til hånd til fisk til fugl til ild
hvor mange forvandlinger
overlever det oprindelige stof?
hvad bliver tilbage i min forandring?
gradvis sne samles
til den er pludselig synlig som en mark
ikke en tynd isnende hud
men et rigtigt dække
vrede der ryster mig med dens rene brusen
trækker mig på benene,
Jeg råber, lyt til os!
ord i munden, bær søde og vilde
skud beske med alderen, smag bristende gennem vægge,
billeder syngende frem og tilbage i hænderne, sviende
Jeg har færdigheder og de knytter sig til det som jeg har behov for eller elsker
der findes færdigheder jeg ikke besidder og jeg agter at lære dem
drømte i nat at jeg havde et spædbarn
det lå stille og koldt indtil jeg klaskede det
åndedrag fyldte dets lunger på samme måde som en tændstik blusser op
Lyt også til et mix af hendes digte her.
De oversatte udpluk er fra Illegal Assembly (1980, Hanging Loose Press) og Woman Sitting at the Machine Thinking - poems 1978-1987 (1990, Red Letter Press).